Kulturhuset Bølgen

Litteratur, Kunst & Viden
Gratis

Kvantecomputeren - Naturvidenskabs foredrag

Kom med ind i kvantefysikkens fascinerende verden, når fysiker Klaus Mølmer fortæller om kvantecomputere, deres muligheder og den nye kvanterevolution.
Arrangør: Offentlige foredrag i naturvidenskab
DATO
20. oktober 2026
TID
19:00
STED
Kulturhuset Bølgen
PRIS
Gratis

Tirsdag d. 20. oktober kl. 19.00

Naturvidenskabs foredrag live streamet fra Aarhus Universitet – Gratis adgang

Kvantecomputeren – Ved fysiker Klaus Mølmer Få en intro til kvantefysikkens verden, og hør om den nye ”kvanterevolution” som udvikler teknologier der bygger på de mest paradoksale kvantefænomener. Hør om hvordan kvantecomputere virker og hvad de kan bruges til. Atomernes og molekylernes mikroskopiske verden er beskrevet af kvantefysikken. Den kvanteverden som kvantefysikken beskriver, er meget forskellig fra fænomener i vores dagligdag: fx er atomare partikler tilsyneladende flere steder på én gang, og målinger på dem giver altid tilfældige resultater. Kvantefysikken revolutionerede fysikken i begyndelsen af det 20. århundrede og rystede mange fysikere i deres verdensbillede, men dens forudsigelser er siden blevet afprøvet med stor præcision i alle områder af fysikkens og kemiens verden. I foredraget vil du få en introduktion til kvantefysikken og til en række eksisterende teknologier, og til perspektiver for revolutionerende fremtidige teknologier som virker netop i kraft af atomare partiklers kvantefysiske opførsel. Både i Danmark og internationalt er der siden 1990’erne investeret store pengebeløb i kapløbet om at udvikle og udnytte kvantecomputere som bruger atomare kvantetilstande til at regne på mange tal på samme tid. I foredraget vil du høre hvor langt man er kommet i konstruktionen af kvantecomputere, og hvad de vil kunne bruges til når de bliver fuldt funktionsdygtige.

GRATIS ADGANG

Om foredragsrækken Med foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab kan du komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Det er forskere som forelæser, niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger. Der er normalt fri entré til foredragene. Foredragene livestreames fra Søauditorierne i Universitetsparken, Aarhus Universitet til biografer, biblioteker, folkeuniversiteter, kulturhuse, foreninger, forsamlingshuse, gymnasier, skoler, spisesteder mv. i en lang række byer i Danmark og udlandet. Et foredrag varer typisk to timer inkl. en pause midtvejs på 20 minutter samt en session til slut hvor forelæseren svarer på udvalgte spørgsmål indsendt af publikum under foredraget via SMS. Nogle forelæsere svarer tilmed efterfølgende skriftligt på de spørgsmål som der ikke var tid til at besvare under foredraget. Du kan kun opleve foredragene mens de afholdes og kun på de lokationer som er vært for foredragene. Foredragene bliver altså ikke tilgængelige på nettet efterfølgende.

Praktisk information

Praktisk info:

Gratis adgang. Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Der er normalt en pause undervejs

Mere på Bølgen

Det sker også

Lydstudier

Musik- og podcaststudier med fokus på læring og produktion.

Værksteder

Se Bølgens kreative værksteder og muligheder.

Bibliotek

Find bibliotekets tilbud og fællesskab i huset.