Kulturhuset Bølgen

Musik & Scene

Andreas Toftemark Quintet

Oplev saxofonisten Andreas Toftemark og hans kvintet med moderne jazz, stærke melodier og improvisation i verdensklasse. En koncert præsenteret af Hornbæk Jazzklub
Arrangør: Hornbæk Jazzklub
DATO
2. oktober 2026
TID
19:30
STED
Kulturhuset Bølgen
PRIS

Fredag ​​den 2. oktober kl.19.30.

Oplev Andreas Toftemark Quintet

Hornbæk Jazzklub byder velkommen til en koncert med en af den danske jazzscenes mest markante unge profiler, når saxofonisten Andreas Toftemark gæster klubben med sin fremragende kvintet. På få år har Andreas Toftemark etableret sig som et af de stærkeste navne på den moderne danske jazzscene. Efter flere år i New York har han skabt sig en international karriere med koncerter i blandt andet USA, Brasilien, Frankrig og Tyskland og samarbejdet med musikere som Benny Benack III, Ethan Iverson, Peter Bernstein, Rodney Green og Gerard Presencer. Som kunstner på det anerkendte pladeselskab April Records har han udgivet tre album i eget navn og modtaget flotte anmeldelser både herhjemme og internationalt. Publikum kan se frem til en aften med original musik skrevet af Andreas Toftemark, Rasmus Sørensen og Rolf Thofte – tre musikere, der gennem flere år har udviklet et tæt musikalsk samspil. Musikken tager afsæt i den amerikanske jazztradition, men præsenteres med et personligt, nutidigt udtryk præget af melodisk overskud, improvisatorisk frihed og stærk kommunikativ energi. Andreas Toftemark siger selv om musikken: “Med vores uendelige passion for jazz vil vi gøre alt, hvad vi kan for at skabe en uforglemmelig oplevelse for alle, der har mulighed for at komme til koncerten. Vi glæder os til at se jer.” Line-up – Andreas Toftemark – tenorsaxofon – Rolf Thofte – trompet og flygelhorn – Rasmus Sørensen – klaver – Jakob Roland – kontrabas – Henrik Holst Hansen – trommer Mere om musikerne Koncerten bliver et gensyn med flere musikere, som tidligere har begejstret Hornbæk Jazzklubs publikum. Andreas Toftemark vender tilbage efter sin Vinterjazz-koncert i 2023, mens både Rolf Thofte, Henrik Holst Hansen og pianist Rasmus Sørensen tidligere har gæstet klubben i andre sammenhænge. Dermed kan publikum se frem til at opleve velkendte profiler i nye musikalske konstellationer. Andreas Toftemark – tenorsaxofon Andreas Toftemark er blandt de mest fremtrædende unge danske saxofonister. Med en uddannelse og flere års erfaring fra New York kombinerer han den amerikanske jazztraditions swing og intensitet med et moderne skandinavisk udtryk. Han er kendt for sit varme toneideal, sit stærke melodiske overskud og sin energiske improvisationsstil. Rolf Thofte – trompet og flygelhorn Rolf Thofte har markeret sig som en af de mest spændende trompetister på den danske jazzscene. Han har spillet med blandt andre DR Big Band, Kathrine Windfeld og Jakob Dinesen. Som komponist og bandleder skaber han musik med både lyrisk dybde og stærk melodisk appel. Rasmus Sørensen – klaver Prisvindende pianist og komponist, der regnes blandt Europas mest lovende unge jazzmusikere. Han har optrådt internationalt og samarbejdet med en lang række prominente navne. Hans spil er kendetegnet ved stor musikalitet, kreativitet og en imponerende evne til at løfte samspillet i enhver konstellation. Jakob Roland – kontrabas Jakob Roland er en efterspurgt bassist på den danske jazzscene. Med sit sikre groove, sin smukke tone og sit lydhøre samspil udgør han et solidt fundament i bandet og bidrager samtidig med melodisk finesse og stor musikalitet. Henrik Holst Hansen – trommer Henrik Holst Hansen er kendt for sit dynamiske og nuancerede trommespil. Med stor musikalsk indlevelse og et stærkt swing skaber han energi og fremdrift i musikken, samtidig med at han understøtter bandets mange nuancer og improvisatoriske dialog. Se mere information på Hornbæk Jazz hjemmeside. KLIK HER

Praktisk information

Praktisk info:

Koncerten præsenteres af Hornbæk Jazzklub

Mere på Bølgen

Det sker også

Lydstudier

Musik- og podcaststudier med fokus på læring og produktion.

Værksteder

Se Bølgens kreative værksteder og muligheder.

Bibliotek

Find bibliotekets tilbud og fællesskab i huset.