Jeg begyndte at male og tegne 1994, ganske spontant, da jeg stod i en mega krise i mit liv. Jeg har altid været meget kreativ og produktiv fra helt lille, hvor hele familien fik op til flere julegaver. I 1997 besluttede jeg at sige mit job op som Socialrådgiver og begyndte på kunsthøjskolen AOF i Holbæk, hvor jeg blev undervist af Rüdiger Mövens. Her åbnede der sig en helt ny, fantastisk og vidunderlig verden. En kæmpe legeplads med undervisning i farvelære, plastisering, croquis, forskellige maleteknikker, tegning og meget andet… et slaraffenland.
At male er for mig en proces, hvor jeg skal gøre plads til det kreative inden i mig. Nogle gange er det nemt, farver, form og skygger falder bare på plads på lærredet, uden den store anstrengelse. Andre gange er det lige så hårdt som en fødsel… en stor smerte, men i begge tilfælde ved jeg aldrig, hvad jeg bringer ind til verden.
Jeg har for en periode på 7 år boet i Sydafrika, hvor jeg helt har helligt mig til maleriet. I den periode fandt jeg mit udtryk som kunstner (som selvfølgelig stadig er i udvikling og aldrig stopper), men her fandt jeg en dybereliggende forståelse for processen i af, at give slip på al styring og sætte krativiteten fri, og derved også mit udstyk som kunstner.
Sussi Hertzog