Ny udstilling på Bølgen med Tinie Hauch – åbner d. 1. oktober.

Tinie Hauch maler primært med akryl på lærreder i relativt store formater og har malet siden sine tidliger teenage år, og udstillet i kunstforeninger og lokale cafeer, men har haft lange perioder i sit liv, hvor der ikke har været hverken plads eller tid til de store kreative udfoldelser. Gennem det seneste år har hun genoptaget sit kunstneriske virke og kan nu opleves på Bølgen.

”Mine værker afspejler en abstakt og farverig verden, og jeg finder frihed i maleriets spontane natur.

Når jeg maler, er det en intuitiv proces, hvor jeg lader mig føre med af farvernes strøm. Det er en rejse, der ofte ender et helt andet sted, end jeg havde forestillet mig.

Både processen og de færdige malerier er præget af en dynamisk energi, der afspejler min passion for kunst og trang til konstant flow.”

I kan læse mere på www.tiniehauch.dk

Alle er velkomne.

Mød den lokale billedkunstner Tinie Hauch som udstiller sine abstrakte malerier på Kulturhuset Bølgen i oktober måned.