Fredag d. 8. december kl. 18.30.
Forestilling + julefrokost på Kulturhuset Bølgen i samarbejde med Helsingør teater.
Feberstemning i orkestergraven på Operaen i København. Wagners operacyklus ’Ringen’ skal løbe over scenen – en stor satsning i det kgl. Teaters operahus på holmen. Hjemme i sin etværelses lejlighed er bassisten Jakob Guldborg ved at klæde om. Han drikker en stribe pilsnere for at kompensere for det forventede væsketab som ligger foran ham: Valkyrien og 5 timers intenst spil.
Jakob Guldborgs store problem er ikke Wagners mange kontrabas-noder, som ingen bassister alligevel er i stand til at spille.
Hans store problem er den smukke sopran Ann-Charlott Sandström, som han er forelsket i – det ved hun ikke, men hun står deroppe på scenen og medvirker i aftenens premiere.
Hvordan skal Jakob få fortalt hende om sin kærlighed? Han udtænker en desperat plan, der kan få katastrofale følger for operahuset, for hans kolleger i det kgl. Kapel, for kronprinseparret i logen, for teaterchefen … og for ham selv.
INFO
Julefrokost på Bølgen
8. december 2023
Kulturhuset Bølgen, Jæmtlandsvej 1, 3140 Ålsgårde
Kl. 18:30 Middag med juleplatte
Kl. 20:00 Forestilling
Forestillings varighed: 1 time og 40 minutter inkl. pause
Teater med spisning
PRIS: 295kr.
SÆSONKORTPRIS: 205 kr.
Prisen er inkl. middag / drikkevarer tilkøbes
