Onsdag d. 31. maj kl. 18.30.
Forårskoncert med Helsingør kammerkor.

Vi glæder os til at fejre foråret med en vaskeægte korkoncert hvor du kan lukke øjnene og lade musikken og foråret fylde dig helt op.

 

Vi starter med spisning kl. 18.30 og koncerten går i gang kl. 19.30

Helsingør Kammerkor, der blev dannet i 1950, har ca. 24 sangere. Koret arbejder mest med a cappella-musik i flerstemmige værker af både danske og udenlandske komponister.

Det er magien ved at synge sammen med andre, der er drivkraften for koret og koncerten er en anledning til at dele lidt ud af den magi, når publikum inviteres ind i det kreative rum, der skabes imellem sangere og dirigent.

Koret har i en årrække optrådt helt i sort, med fokus på meget traditionel kormusik, men har i de senere år fundet modet til et lidt mere spraglet udtryk.

Således optræder de denne aften med et friskt sommerprogram, der er sammensat af dirigent Marcel Gaul og som rummer værker af komponister som Per Nørgaard, Katrine Muff og Niels La Cour, krydret med tekster af Tove Ditlevsen og mere traditionelle værker.

Helsingør Kammerkor har igennem mange år haft tradition for en årlig udlandsrejse, men dette forår går turen i stedet til Jylland og koncerten på Bølgen er startskud til denne tur.

Menuen er asiatisk kyllingegryde med ris,brød og salat.

Pris for mad og musik 139 kr. og vil du kun nyde musikken kan du komme ind fra kl. 19.15 for 50 kr i døren.

Børn under 12 år er til halv pris til maden.