SOFIE GOTTLIEB SEKSTET.
Fredag den 4. februar klokken 20:30.

Som barn af to jazzmusikere er Sofie Gottlieb født ind i jazzen. ‪Ella Fitzgerald og ‪Louis Armstrong har udgjort soundtracket til hendes barndom og har således inspireret hendes kunstneriske udtryk. Sofies indlevelse og nærvær puster nyt liv i gamle jazz-standarder, og med sin varme klang synger hun sig ind i hjertet på tilhørerne.

Repertoiret tager afsæt i kendte og elskede swingnumre, men med et par afstikkere til varmere himmelstrøg, brolagte parisiske gader og nyere jazz fra de seneste årtier. Sofie Gottlieb er ikke bleg for at krydse gængse grænser – der hvor genren skifter fra jazz til blues, soul eller pop – men altid med en rød tråd som sikrer at lytteren er tilfredsstillet og underholdt fra første ansats til sidste tone klinger af.

Sofie bakkes op af et stjernehold af musikere.

Line Up:
Sofie Gottlieb (voc) · Magnus Hjorth (p) · Janus Templeton (d) · Regin Fuhlendorf (g) · Bjarke Falgren (v) · Jan Harbeck (as)

KØB SPISEBILLET HER

Buffet – Spisning KL. 19.00 – PRIS 169.-

Hovedret: Pork Wellington med ovnbagte kartofler, himmelsk sovs og salat
Dessert: Hindbærmousse