Fredag d. 23. september kl. 19.00.
En fortryllende aften med musik og sang.

“En usædvanlig og fortryllende aften med musik og sang gennem mere end 200 år.”

Den 23 september afholder den noget utraditionelle danske duo “Phantoms of Venice” en spændende koncert i Kulturhuset Bølgen, Ålsgårde. Koncerten afholdes over temaet “En usædvanlig og fortryllende aften med musik og sang gennem mere end 200 år.”

Phantoms of Venice med sangerinden Laura Lehaff og keyboardspilleren Torben Goldin guider i aftenens løb publikum via sang og spil gennem den enorme udvikling, der er sket inden for sang og musik fra slutningen af det 18. århundrede og til i dag – lige fra Händel til Andrew Lloyd Webber. Der vil således være lejlighed til både at høre enkelte kendte arier fra ældre operaer og en række hits fra musicals og film i det 20. århundrede.

Vi starter med spisning kl. 19.00 og koncerten går i gang kl. 20.30

Hovedret: Helstegt kylling med citron og urter, spidskålsalat med appelsin og valnødder og råstegte kartofler.
Dessert: Blåbær trifli.

Pris: 179 kr. for mad og musik