Lars Jansson Trio feat. Sigurður Flósason.
Fredag d. 6. maj kl. 20:30.

Vi præsenterer to af de største navne inden for nordisk jazz: Islandske Sigurður Flosason, altsaxofonist og komponist, i selskab med den svenske pianist og komponist Lars Jansson. Med sig har de også den herboende canadiske bassist Graig Earle og svenske Paul Svanberg på trommer.

Kvartetten vil præsentere os for en række numre fra det anmelderroste album ”Green Moss Black Sand” − en hyldest til den islandske natur − som den har givet koncerter med i både Nordeuropa og Nordamerika. Derudover vil de spille et udpluk af Lars Janssons lyriske og rytmiske kompositioner, karakteriseret ved deres klare skandinaviske udtryk.

Pianist og komponist Lars Jansson er en legende på den europæiske jazzscene. Med sit lyriske og rytmiske spil med klare skandinaviske aftryk har han opbygget en stor og trofast fanskare, og hans mange kompositioner er favoritter blandt det skandinaviske jazzmiljø. Han har optrådt og indspillet med navne som Arild Andersen, Jan Garbarek, Bob Brookmeyer, Thad Jones, Bob Mintzer, Maria Schneider, Randy Brecker, Bob Berg, Mike Stern, Georg Russell, NHØP m.fl., og turnérer hyppigt i Europa, Nordamerika og Japan. Hans egen trio har udgivet et hav af anmelderroste- og prisvindende plader, bl.a en dansk DMA i 2001 for årets plade.

Altsaxofonist og komponist Sigurdur Flosason er en af Islands fremmeste jazzmusikere. Han er 8 gange vinder af Icelandic Music Awards, har 2 nomineringer til Nordic Council Music Awards og 1 Danish Music Awards. Sigurdur har haft projekter med mange af de store navne i skandinavisk jazz (bl.a Jacob Fischer, Lennart Ginman, Peter Rosendal og Nikolaj Hess). Flosason har også været meget aktiv i Danmark på det sidste med hele 5 plader på danske Storyville Records.

Line Up:

Lars Jansson, S (p) ·Graig Earle, CA (b) · Paul Svanberg, S (d) · Sigurður Flósason, IS (as)

Entré: Kr. 150,- medlemmer / Kr. 200,- ikke medlemmer

KØB SPISEBILLET HER

Buffet – Spisning KL. 19.00 – PRIS 169.-

Hovedret: Skipperlabskovs med bagte rødbeder
Dessert: Gammeldags æblekage