Fredag den 09. september 2022 klokken 20:30
JAZZ FIVE.

25 år, 2000 koncerter, 9 albums og et utal af kilometer på landevejen senere.

Jazz Five Danmarks førende band inde for New Orleans blues, jazz og funk gæster for første gang Hornbæk Jazzklub.

Jazz Five udstråler altid overvældende spilleglæde og leverer et professionelt og udadvendt show i topklasse. Publikum inviteres med til Mardi Gras fest i New Orleans og efterlader ikke tvivl om, hvor festen foregår og hvem der er foregangsmænd.

Jazz Fives sidste album blev udgivet i februar 2021, og er en EP med egne arrangementer af kendte og ukendte soul-numre fra New Orleans, samt egne nye numre med rødderne dybt plantet i New Orleans’ sumpede muld.

Special guest på albummet er stjernesangerinde Tricia Boutté fra New Orleans. Dertil er der ekstra brass på flere numre, samt sprød sydstatsguitar.

Alt sammen for at give et autentisk og unikt udtryk, der både peger fremad og har styr på traditionen.

Album såvel som sceneoptræden er en musikalsk kærlighedserklæring til “The Big Easy” og et uimodståeligt møde mellem Danmark og New Orleans anno 2022.

Det bliver den helt fede funky jazz aften på vores spillested Kulturhuset Bølgen.

Line Up:

Jeppe Sacho (ts)
Johan Bylling Lang (as,bs)
Jonas Starcke (b,voc)
Esben Hillig (p)
Stefan Andersen (d)

Entré: kr. 100,- for medlemmer, kr. 150,- for ikke-medlemmer.
Entré til koncerten kan kun købes ved indgangen fra en halv time før koncertstart.

KØB SPISEBILLET HER

Buffet – Spisning KL. 19.00 – PRIS 169.-

Forret: Kartoffelblinis med røget laksemousse

Hovedret: Kylling med hvidvin, flødesauce, svampe og urter – med ris brød og salat