Oktavius koret

Syng dig glad med Bølgens nye kor

Korsang, musikalsk samvær og træning af stemmen. Oktavius koret øver to tirsdage om måneden i Bølgen. Koret synger et blandet repertoire af rytmiske og klassiske korværker, unisone såvel som flerstemmige og soloer for de modige. Sange og korværker indstuderer vi ved korprøverne, hvor der også undervises i dyb vejrtrækning, intonation, udvikling af klang, musikalsk gehør, frasering og form. Vi er mænd og kvinder i alle aldre og vi har det sjovt! Prøv selv – kom til en af vore koraftener. Du er velkommen, når blot du har korerfaring, er mellem 18 – 100 år, og har mod på at udvikle din stemme og dit gehør. Tilmeld dig hos korleder og sang coach Agneta Mei Hytten på 2330 3108. Koret øver på følgende datoer hver anden tirsdag kl. 19-21 i efterårssæsonen 2017:

22/8 + 5/9 + 19/9 + 3/10 + 31/10 + 14/11 + 28/11 + 12/12 Julekoncert.

Kør mountainbike med Bølgen

Bølgens mountainbike hold har efterhånden kørt nogle sæsoner, men vi vil stadig meget gerne have nye mtb’ere med os. Vi kører nu 2 hold: Et hurtigt og et mindre hurtigt, så vi kan tilgodese alle behov. Vi kører stadig onsdag kl. 17.30 fra Bølgen og dette år har vi kørt hele året. Så hvis du er til kørsel med lygte i vintermånederne, er der også en mulighed for at holde cykelformen ved lige med Bølgen.

Kontakt Bettina på telefon 4928 3456.

Ålsgårde og omegns folkedansere

Skulle du gå rundt med en ubenyttet dansetrang vil der være folkedans i Bølgens cafe de første 3 torsdage i måneden med start den første torsdag i oktober. Der danses fra kl. 19.30 og til kl. 21.30 og prisen er 200 kr. i indmeldelse og derefter 100 kr. pr. måned. Du kan bare dukke op og betale på din første danseaften.

For flere oplysninger kan man kontakte Mogens Chris-tiansen på tlf. 6188 4138.

Bølgens læsekredse

Er du en læsehest og kan du lide at diskutere litteraturen med andre…. så meld dig på en af Bølgens læsekredse.

Hvert hold mødes én torsdag i måneden kl. 10.00 til ca. 11.30. Vi beslutter i fællesskab, hvad vi skal læse i løbet af året og er ca. 12 personer på et hold.

Kontakt Bettina, hvis du har lyst til at vide mere om læsekredsene: 49283456.

Bølgens filmklub 

“De film du aldrig fik set”?

Har du lyst til at nyde 8 dejlige film i foråret? Så kom med i vores filmklub ”De film du aldrig fik set”. Det koster kun 100 kr. pr. år i medlemsskab og 8 film koster kun 200 kr.
Før filmen er der altid 2 retters lækker menú – altid til kun 89 kr. og vi viser 8 film i både forår og efterår og altid på mandage Filmen starter altid kl. 19.00 og fra 17.30 kan du nyde et dejligt måltid mad.

Kom ned forbi og se hvilke film vi viser her i foråret eller ring på 49283450 og hør nærmere hos Palle. Vi må ikke offentliggøre programmet her på grund af rettigheder men du kan hente eller få tilsendt vores program.

MENU