Kansas City Stompers m. RIKKE MØLGAARD

Loading Events

Hornbæk Jazzklub i samarbejde med Kulturhuset BØLGEN:

Fredag den 24. november klokken 20:30 byder Hornbæk Jazzklub velkommen til KANSAS CITY STOMPERS m. RIKKE MØLGAARD i Kulturhuset BØLGEN i Ålsgårde.

Kansas City Stompers er Danmarks ældste, professionelle jazzband med mere end 60 år i det danske jazzliv og mere end 40 lp/cd indspilninger bag sig. Kansas City Stompers sammensættes af superprofessionelle, danske musikere og solister og er et traditionelt jazz- og New Orleans band, men spiller også gerne dixieland, swing, mainstream og big band.

Kansas City Stompers er en af de længstlevende underholdningsmaskiner i Danmark. Navnet stammer fra byen Kansas City der var et musikalsk kraftcenter i 30’erne – og for den unge klarinettist Niels Abild, et oplagt navn til hans band, der havde sit første betalte gig i 1951.

Navnet Kansas City Stompers har først og fremmest skullet borge for musikalsk kvalitet – mens den årelange popularitet også skyldes at bandet aldrig har aldrig rynket på næsen af, hvad der nu var populært hos publikum. “Underholdning med stil”, er det prædikat nogen har givet Kansas City Stompers.

Idag hedder sangerinden Rikke Mølgaard – der som hendes forgængere boltrer sig ubesværet i mange stilarter. Bag hende garanteret en flok professionelle musikere – og tilsammen vil de gøre hvad de kan for at leve op til de stolte traditioner for varemærket Kansas City Stompers.

Og med en besætning bestående af Niels Abild på klarinet, Niels ”Flipper” Stuart, saxofon, Palle Juul Hansen, piano, Gert Rostock, bas og vocal, Kurt Riedel, trommer, og Rikke Mølgaard, vocal, er der virkelig noget at glæde sig til….
Kansas City Stompers er et traditionelt jazz- og New Orleans band, men de spiller også gerne dixieland, swing, mainstream og big band.

Vi garanterer for en festlig aften med glad musik.

N.B. Bemærk at du køber særskilt spisebillet til 165 kr. (dækker kun maden).
Entre til musikken betales i døren og koster 100 kr. for medlemmer af Jazzklubben og 150 kr. for ikke medlemmer.
Så din total pris for mad og musik er enten 265 kr. eller 315 kr.

—————————————–

Til alle koncerter kan billet til koncerten kun købes i døren:

– Billetpris 100 kr. for medlemmer af Jazzklubben
– 150 kr. hvis du ikke er medlem og unge under 25 år får entré til ½ pris.
– Du kan blive medlem af Jazzklubben for 150 kr. for kalenderåret.
– Spisebilletter til alle koncerter koster 165 kr. og skal købes på www.billetten.dk.
– Spisning starter kl. 19.00 og er altid buffet.
– Hvis du kun vil komme til koncerterne åbner dørene kl. 20.00.
– Har du spørgsmål kan du ringe på 4928 3450.
– Vi glæder os.

24. november spisning kl. 19:00 – pris kr. 165,-

Forret: Laksemousse
Hovedret: Flæskesteg med rødkål, kartofler og hjemmelavet agurkesalat

Klik og køb madbillet

November 24 2017

INFORMATION

Dato: 24 November
Tidspunkt: 19:00

Venue

Kulturhuset Bølgen

Jämtlandsvej 1
Ålsgårde, 3140

Phone:

4928 3450

MENU